Afsted på en god tur

Weekenden inden Påske skulle vi til Ærø og besøge noget familie, og til 70 års fødselsdagsfest og så blev det også den første længere tur i vores helt nye Mercedes, og den lever fuldt op til vores forventninger.
Jeg synes jo, som altid, at jeg ikke havde noget som helst at tage på til fest, så jeg havde lige nået en shoppetur inden vi tog afsted, og fået købt mig en klassisk sort kjole fra Day Birger et Mikkelsen. Min søde mand tog med på min hurtige shoppetur, hvor vi sammen fik købt en gave til fødselslaren og et par flasker god vin hos en vinhandel.
Det var en herlig fest og et par herlige dage med familien på Ærø. 

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.