Allerede i fuld gang

Så er nabohuset endelig blevet solgt, og de nye der har købt det, er allerede i fuld gang med at renovere og istandsætte huset, hvilket det også trænger til. Noget af det første de kastede sig over var nedrivning af en garage, som vist ikke har været brugt i mange år, for den var noget så faldefærdig.
Vi var lige inde og hilse på parret igår aftes, og det virker som nogle rigtig søde mennesker. Vi fik fortalt, om alle deres planer for huset, men de vil tage det lidt i etaper, da de venter barn, og godt ved at det også kræver sit. Men nedbrydning af køkken og bad er sket, og selv om de laver meget af huset selv, så har de hyret håndværkere til disse to rum, så de kommer til at fungere hurtigst muligt.
Det er noget af et projekt, men jeg er sikker på, at resultatet bliver rigtig flot og vi glæder os til de flytter ind.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.